Cristiano Ronaldo tæt på at forlænge
Du har sikkert hørt historien før: Cristiano Ronaldo er tæt på at forlænge sin kontrakt med Real Madrid.
Men nu skulle det tilsyneladende være lige op over. Spanske AS mener at vide, at Florentino Pérez og Cristiano Ronaldo vil offentliggøre den nye aftale inden Real Madrid afholder generalforsamling den 22. september, altså inden for de næste 12 dage.
Her kan Florentino Pérez igen fremvise et flot regnskab, men det vil være langt vigtigere for ham at fortælle klubbens medlemmer, at man har forlænget kontrakten med verdens bedste spiller netop nu.
Florentino Pérez og Cristiano Ronaldo har angiveligt forhandlet hele sommeren og det hele menes at munde ud i en kontrakt, som binder portugiseren til Real Madrid frem til 2018 og som samtidig gør ham til den bedst betalte spiller i verden.
