Zidane interviewet i Real Madrid TV
Zinedine Zidane blev i dag interviewet til Real Madrid TV og her fik han lejlighed til at forklare sin udtalelse i fransk TV, hvor han angiveligt fortalte, at ingen spillere er 100 millioner € værd.
Den udtalelse er dog blevet misforstået, mener den franske legende, som i dag forklarede således:
- De misforstod nogle af mine udtalelser, for når en spiller er så meget værd, er det fordi han er god. Det skete for mig. Købet af Bale er vigtigt for Madrid, han har været den bedste spiller i Premier League i to sæsoner og han vil hjælpe os meget. I Madrid skal de bedste spillere i verden være, derfor er Real Madrid med sine medlemmer.
Zidane er dog ikke i tvivl om, at Cristiano Ronaldo er den bedste spiller i verden:
- Den bedste spiller i verden er CR7, derfor er han også den dyreste i verden. Madridismoen tænker ikke på hans pris, men på det han giver holdet. Vi er lykkelige for Cristiano. Han er lederen. Han har spillet 205 kampe og har scoret 205 mål, han er den bedste spiller i verden.
Der blev også tid til at snakke om salget af Mesut Özil:
- Han besluttede af egen vilje at forlade Real Madrid. Han er en god spiller, som har givet os meget og vi ønsker ham held og lykke. Der er spillere, som har givet svar på tiltale med styrke og lyst til at kæmpe. Ikke alle reagerer sådan. Di María gav svaret og ønskede at kæmpe.
