Coentrao og Varane klar til kamp
Carlo Ancelotti kan måske glæde sig til markant defensiv forstærkning til weekendens kamp mod Getafe.
Fabio Coentrao og Raphaël Varane trænede nemlig fuldt med under gårsdagens træning og de har dermed lagt deres respektive skader bag sig.
Det er dog endnu ikke helt afgjort, om de to spillere udtages, men de har taget et stort skridt mod come back ved at kunne deltage i trænings-sessionerne sammen med deres holdkammerater.
Herudover er Iker Casillas også snart klar igen, idet han kun behøver fem dages pause med sit trykkede ribben.
