Skuffet Vinícius har tilbud fra Paris SG
Det kom som en overraskelse for mange, at Vinícius Junior slet ikke fik spilletid i fredagens opgør mod Manchester City.
Ikke mindst for brasilianeren selv, som fra bænken kunne se en stort set usynlig Eden Hazard, som blev udskiftet efter 83 minutters spil. Vinícius var i modsætning til belgieren 100% klar til kampen og har gennem sæsonen leveret præstationer, som godt kunne give forventninger om spilletid i så vigtig en kamp, men han måtte altså forblive på bænken og ifølge spansk presse har det skuffet Vinícius.
Brasilianerens fremtid i Real Madrid er dog på ingen måde i fare, men Paris SG har angiveligt udnyttet situationen til at forespørge til Vinícius´ fremtid i klubben og man står efter sigende klar med en kontrakt, hvis han skulle få lyst til at prøve noget nyt.
