La Gazzetta dello Sport åbner op for Cristiano-retur
Hverken Real Madrid eller Cristiano Ronaldo fik noget ud af portugiserens skifte til Juventus for to sæsoner siden, men nu melder italienske La Gazzetta dello Sport, at portugiseren kan være på vej tilbage.
Det er fortsat meget løse, men dog vedholdende rygter fra den italienske avis, som mener at vide, at Cristiano Ronaldo ikke er helt så tilfreds med opholdet i Italien, hvor han i fredags måtte konstatere at CL også er slut for hans vedkommende, selv om han scorede to mål i opgøret mod Lyon.
Rygterne har ligeledes gået på, at Cristiano Ronaldo var på vej til Paris SG, men La Gazetta dello Sport-journalisten Alberto Cerrutti mener at vide, at portugiseren er mest indstillet på at vende retur til den spanske hovedstad.
