Amerikanske fonde skal betale modernisering

Et af disse stadion-projekter præsenteres som vinder i de kommende uger.

Spanske El Confidencial kunne forleden fortælle, at Florentino Pérez seriøst overvejer at være fortaler for, at Estadio Santiago Bernabéu får tilknyttet et sponsornavn, som man kender det eksempelvis fra Allianz Arena i München og Emirates Stadium i London.

Real Madrid-præsidenten er dog også klar over, at det er et særdeles ømtåleligt emne for mange af Real Madrids medlemmer og derfor vil Real Madrid angiveligt i 2015 lancere en række højrenteobligationer, som skal betales over 10 år, således at de kan placeres i amerikanske fonde.

Derfor er Real Madrid allerede nu begyndt at forhandle med store udenlandske institutter som Credit Suisse, Barclays og Société Générale med den hensigt, at man på kort sigt kan få 200 millioner €, så man kan påbegynde moderniseringen af Estadio Santiago Bernabéu, som ventes at løbe op i 400 millioner €.

Som sikkerhed vil Real Madrid stille indtægterne fra TV-aftalen, samt perspektiverne ved indtægterne ved det moderniserede stadion, som ventes at stige til 250 millioner € om året mod de nuværende 168 millioner €.

Seneste artikler...

Annonce