Dårligste defensive start siden 2008/09

Real Madrids defensiv har slået revner i denne sæson og betragtes som en af hovedårsagerne til, at holdet allerede er distanceret med 5 points efter blot 8 kampe.

Det er nemlig kun lykkedes Real Madrid at holde buret rent i opgøret mod Granada, mens man i de resterende kampe har måttet hente bolden ud af nettet. Indtil nu har Real Madrid indkasseret 9 mål og det er ikke sket siden sæsonen 2008/09, at man har fået en så dårlig start defensivt.

En af grundene til de mange indkasserede mål, kan være at Carlo Ancelotti indtil nu har roteret voldsomt i defensiven, hvor han i de foreløbig 10 kampe (to CL-kampe inklusive) har benyttet sig af otte forskellige formationer.

Seneste artikler...