Bager Cristiano på Real Madrid?
Da Cristiano Ronaldo i 2018 forlod Real Madrid, var det er clean cut. Det har været vanskeligt at få øje på tegn på, at superstjernen savner livet i den spanske hovedstad. Cristianos sociale medier har, som sædvanligt, ikke været overfyldt med sentimentale beskeder til gamle fans, ligesom interviews heller ikke bar præg af en længsel efter bedre tider.
Da Luka Modric modtog sin Ballon d’Or, og det forlød, at kun Cristianos “bedre halvdel”, Marcelo, holdt kontakten til portugiseren efter han tog turen til Torino.
Tingene har dog ændret sig de senere måneder. Juventus’ styrke er umiddelbart aftagende ift. Allegri-tiden, og som en trold af en æske dukker rygter op, som siger, at sjælefrenderne Cristiano Ronaldo og Real Madrid C.F. igen vil finde sammen og fuldende hinanden, som de gjorde det i en årrække i 10’erne.
Den 1. marts havde Cristiano Ronaldo ringet til Florentino Pérez, som storsindet sørgede for et par billetter til El Clásico (som Real Madrid vandt 2-0). Den 24. oktober slog Real Madrid så Barcelona igen. Her markerede alle tiders Los Blancos-topscorer sig på Twitter med sit varemærkede jubelbrøl/parringskald, naturligvis ledsaget af et billede i bar, solbrændt kasse.
Alt dette ramler sammen med rygter om, at han selv gerne vil videre fra Juventus, der ikke har været tæt på at vinde Champions League siden de fik ørerne i maskinen i finalen i 2017. Den Gamle Dame skulle heller ikke være helt afvisende overfor ideen om at slippe af med den absurd store lønpakke, Cristiano slæber rundt på i epidemi-tider.
I Italien har de dog rimelig skatteregler for de ekstremt rige, og det vil Cristiano ikke kunne finde i Madrid, som heller ikke er klar til at betale den løn der formentlig vil kræves.
