Suarez stadig et emne
Godt nok er 'silly season' slut, men det forhindrer ikke rygterne i at svirre omkring Real Madrid, hvor særligt angrebspositionen diskuteres heftigt. Således melder rygtebørsen i dag, at Liverpools angriber, Luis Suarez, fortsat er et emne hos Los Blancos.
Suarez var også rygtet til det spanske i sommerpausen, men her blev handlen ikke til noget, da Real Madrid ønskede at satse på Karim Benzema og Alvaro Morata. Benzema har dog i den grad skuffet, og det skulle få Florentino Perez til at overveje et eventuelt bud på den uruguayanske angriber.
Suarez menes at kunne forlade Liverpool for en pris i omegnen af €60 mio., da han også tidligere har ytret ønske om at forlade Merseyside-klubben.
