Xabi Alonso: Det skrider langsomt fremad

Xabi Alonso er i fuld gang med genoptræningen efter sin operation, men der mangler fortsat en del inden han kan komme i kamp. Det fortæller den spanske midtbanespiller selv i et interview:

- Jeg vil ikke sætte dato på. Det er en drilsk skade. Jeg er i fremgang, men jeg mangler fortsat en smule. Med turneringen i fuld gang er det sværere. Holdet er i fuld sving og jeg kan næsten ikke gøre noget. Jeg snakker med fysioterapeuterne hver dag og vi ønsker ikke at forhaste tingene.

Xabi Alonso erkender, at 2013 ikke har været et let år for ham og at det var en svær beslutning at bestemme sig for en operation i sommerpausen:

- Det vægtede højest ikke at tage med til Confederations Cup. Det var det mest rimelige for holdet og for mig.

Midtbanespilleren har fået et godt indtryk af Carlo Ancelotti:

- Man bemærker, at han har været fodboldspiller i måden, han kommunikerer med os på. Grundstenen er på plads. Med gode indkøb har vi en smuk nutid og en lovende fremtid. De unge spillere giver liv til et langstrakt projekt.

Seneste artikler...