Bale trænede med i dag
Gareth Bale er endelig tilbage på træningsbanen og deltager på lige fod med de andre.
Gareth Bale gør fortsat fremskridt i sin genoptræning.
Under dagens eftermiddagstræning deltog waliseren på lige fod med de øvrige spillere og dermed tyder alt på, at han kan få nogle spilleminutter i lørdagens kamp mod Málaga.
Gareth Bale har været ude af spillet siden den 28. september, hvor han måtte forlade opvarmningen til kampen mod Atlético Madrid med en muskelskade i låret og det er den skade, samt det forhold, at han ikke har haft en reel opstarts-sæson, som har holdt ham ude af spillet indtil nu.
Waliseren har foreløbig kun nået at deltage i tre ud af ti mulige kampe, hvor det er blevet til 132 spilleminutter og et enkelt mål.
