Iker Casillas afviser ikke skifte i januar
Iker Casillas deltog i dag i et arrangement hos Club Deportivo de Boadilla del Monte, som havde titlen "Hvordan er det at være sportsudøver i La Primera".
Her fik han efterfølgende lejlighed til at fortælle om sine tanker om livet i Real Madrid i øjeblikket og han sagde blandt andet:
Om et muligt exit, hvis han ikke spiller i La Liga:
- En spiller gennemlever øjeblikke, hvor han hvis han ikke er hovedperson, overvejer at træffe en beslutning. Jeg er menneske, spiller. Jeg har ikke spillet i ni måneder og det er også sket for mig. Jeg er ikke en maskine. Selvfølgelig vil jeg gerne fortsætte her og vinde flere titler med Real Madrid. Jeg har været her siden jeg var lille, men der kommer en dag også, hvor det bedste træk er at træffe en beslutning. Lige nu er mit mål at kæmpe og fighte og spille hver eneste gang. Hvis ikke det havde været klart, havde jeg bedt præsidenten om at få lov til at rejse i september. Jeg ønsker at slippe ude af denne situation snarest eller til jul. Men jeg har besluttet, at jeg vil være en del af denne trup i lang tid og hvis jeg i løbet af de næste tre måneder ikke får lov til at spille og jeg igen bliver spurgt om dette, så vil jeg muligvis sige, at det bedste vil være at rejse.
Opbakning fra klubben:
- Jeg er taknemmelig for Florentinos ord. Sidste år besluttede jeg at tie stille af respekt for klubben. Det var min beslutning. Klubben står over alle og jeg har følt stor opbakning.
Positiv vision:
- Mentalt har jeg forsøgt at få det bedste ude af det. Jeg har stor lyst til at konkurrere, jeg har ændret mig radikalt. Det er et mål mere, en uventet situation og jeg vil vinde tilliden. Jeg vil kæmpe for at vende tilbage til startopstillingen. Jeg vil spille mere.
Situationen på landsholdet:
- At spille for Real Madrid tæller altid. For at komme på landsholdet skal man spille for sin klub. Jeg er glad, for min hånd har det bedre og bedre. Hver kampe er en mulighed for at vise, at Iker er tilbage.
Konkurrencen med Diego López og Valdés:
- Man skal respektere holdkammeraterne og man skal respektere trænernes beslutninger. Der er en meget beundringsværdig kamp om pladsen. I Madrid er det ikke kun Diego og jeg, men også Jesús og Tomás. Og på landsholdet er der også Pepe, som er fantastisk.
Diego López´ rolle i Real Madrid:
- Han har været genial i denne sæson og også i sidste sæson. Han har et meget højt niveau.
Had til Mourinho:
- Jeg bærer ikke noget nag. Hvis jeg en dag ser ham, kan vi sagtens drikke en coca-cola eller en kop kaffe og jeg kan sagtens invitere. Han gjorde rigtig gode ting for Real Madrid. Hvis vi mødes, kan vi sagtens tale sammen.
