Carlo Ancelotti var tilfreds med indstilling

Carlo Ancelotti var meget tilfreds med spillet i kampen mod Málaga og han sagde efterfølgende til pressen:

- Det var en god kamp, jeg kunne godt lide holdets attitude, vi forsvarede godt, mere aggressivt og mere kompakt. Vi havde mange muligheder for at score. Jeg forventer, at vi kan vise den samme intensitet i de kommende kampe.

Forbedringen i spillet havde sin enkle forklaring:

- Vi har ganske enkelt arbejdet mere defensivt, vi var alle koncentrerede om at forsvare bedre, vi forsøgte den hurtige erobring af bolden, vi pressede godt og holdet viste robusthed, hvilket var forskellen i forhodl til de andre kampe og vi gav ikke chancer væk.

Undervejs i kampen blev Gareth Bale sendt på banen og det betød, at Cristiano Ronaldo spillede helt fremme, men det er ikke noget, vi skal forvente at se mere af:

- Det var kun i denne kamp, Cristian arbejdede meget og jeg vil ikke ændre hans position. Bale kan spille i venstre side, men i denne kamp spillede han i højre side, da Jesé kom ind. Han (Bale, red.) har ingen problemer med at spille fra start, nu har vi tre dages træning og derefter træffer vi en afgørelse.

Herudover udtrykte Carlo Ancelotti stor tilfredshed med Illarra, Morata og Carvajal.

Seneste artikler...