Bliver Microsoft ny stadion-sponsor?
Ifølge spanske El Confidencial ligger Microsofts grundlægger og rigmand, Bill Gates, i forhandlinger med Real Madrid om at Microsoft bliver navnet på Estadio Santiago Bernabéu.
Florentino Pérez arbejder i øjeblikket seriøst på at finde en sponsor, som kan blive tilføjet Estadio Santiago Bernabéu, som står foran en gennemgribende renovation af facaden, som skal være færdig i 2016.
Selv om parterne ifølge El Confidencial er i indledende forhandlinger, så har man gennem længere tid haft et samarbejde om at modernisere Real Madrids teknologiske infrastruktur og herudover vil Bill Gates donere 1 million euro til Fundación Real Madrids utrættelige arbejde med at kæmpe for de svageste i verdens-samfundet.
