Ronaldo overhalede Puskas

Ronaldo har mange personlige grunde til at smile

Med sit fornemme hattrick imod Sevilla, er Ronaldo nu Real Madrids femte mest scorende spiller i La Liga i klubbens glorværdige historie med 158 mål – Ronaldos statistik er uforlignelig. Det er svært at sætte ord på, hvor vigtig Ronaldo er for Real Madrid, hvorfor det er glædeligt, at man altid kan referer til portugiserens imponerende individuelle statistikker i Kongeklubben.

Blot for at sætte Ronaldos 158 mål i La Liga-sammenhæng i perspektiv, så måtte legendariske Puskas, som han nu har passeret, bruge hele 180 kampe på at score to mål mindre end portugiseren, nemlig 156, hvilket også er et uhyggeligt scoringssnit, men Ronaldos ditto er, for at bruge en velkendt frase, ”out of this world”. Det portugisiske fænomen har således kun brugt 146 kampe på at score sine 158 mål, hvilket giver et scoringssnit på 1,08 pr. kamp – majestætisk.

Ronaldos velsmurte målmaskine ser ikke ud til at aftage, og næste offer på listen er såmænd Hugo Sánchez, der nåede at score imponerende 164 mål for Real Madrid i La Liga. Det er bestemt inden for rækkevidde allerede i indeværende sæson.

Top 5:

Raúl (228 mål)

Di Stéfano (216 mål)

Santillana (186 mål)

Hugo Sánchez (164 mål)

Cristiano Ronaldo (158 mål)

Seneste artikler...