Udisciplineret sejr i Vallecas
50 fornuftige minutter og tre klasseaktioner fra Real Madrids offensiv var nok lørdag aften, da Real Madrid besøgte Rayo Vallecano i den spanske liga.
Der skulle ikke gå mange minutter af aftenens opgør før Cristiano Ronaldo blev spillet fri, portugiseren tørrede herefter let en Vallecano-forsvarer, inden Kommandanten med vanlig sikkerhed satte bolden ind i det lange hjørne til 0-1.
Resten af første halvleg var det et usikkert Real Madrid-hold, anført af en katastrofalt spillende højreback i Dani Carvajal, som desperat kæmpede for at holde fast i føringen, men det var med hiv og sving, såvel en korrekt annullering af et Vallecano-mål og et ikke-dømt straffespark, var nødvendigt for at Lopez ikke lukkede mål ind. Efter en halv times spil lynede Karim Benzema dog på en hurtig omstilling, efter en Gareth Bale-genialitet ude på kanten.
Anden halvleg startede herefter ligeså stærkt som første. Endnu engang var det Cristiano Ronaldo, som sende bolden i nettet, endnu engang efter en genialitet af Real Madrids dyrt indkøbte waliser. De to var på en tynd aften Real Madrids bedste. Waliseren med to suveræne oplæg og en god arbejdsindsats, Blatters Kommandant med to mål og et par nærgående forsøg.
Herefter ramlede defensiven dog. Først begik Pepe et helt unødvendigt straffespark, som Viera sikkert opsatte. Få minutter senere var det så Marcelos tur til at gentage det elendige forsvar, igen omsatte Viera sikkert. Udisciplineret og unødvendig spænding i et opgør, hvor Kongeklubben ikke burde have lukket Vallecano ind.
Kort efter reduceringerne skulle Carvajal have været sendt i bad, men kampens ustabile dommer, Izquierdo undlod på forunderlig vis at give backen det andet gule kort. I stedet flåede Carlo Ancelotti få minutter senere Carvajal ud, og satte Arbeloa ind. Noget som reelt kun understregede Real Madrids problemer på truppens svageste position lige nu. I den modsatte side fik Coentrao blot 42 minutter af aftenens opgør, da portugiseren måtte udgå med en skadet fod.
Tilbage er kun at håbe, at Ancelotti får banket noget disciplin ind i truppen. Tegningerne til et nyt storhold er der så småt offensivt, men man savner i den grad noget kvalitet i defensiven og disciplin når kampene skal køres hjem.
Kampfakta:
Rayo Vallecano - Real Madrid 2-3 (0-2)
0-1, Cristiano Ronaldo (3.)
0-2, Karim Benzema (31.)
0-3, Cristiano Ronaldo (48.)
1-3, Viera (53.)
2-3, Viera (55.)
Dommer: Alvarez Izquierdo
Gule kort: Nacho, Tito, Trashorras (Rayo Vallecano), Dani Carvajal, Xabi Alonso, Di Maria, Marcelo, Modric (Real Madrid)
Røde kort: Ingen
Rayo Vallecanos hold: Ruben - Tito, Galvez, Arbilla(Larrivey, 50 min.), Nacho - Trashorras, Saul, Lass, Adrian(Bueno, 42 min.), Falque - Viera
Real Madrids hold: Lopez - Carvajal(Arbeloa, 60 min.), Pepe, Ramos, Coentrao(Marcelo, 45 min.) - Xabi Alonso(Illarramendi, 46 min.), Modric, Di Maria, Cristiano Ronaldo, Bale - Benzema
| 2 | Diego López | |
| 1 | Carvajal | |
| 2 | Arbeloa | |
| 2 | Ramos | |
| 2 | Pepe | |
| 3 | Coentrão | |
| 2 | Marcelo | |
| 3 | Alonso | |
| 2 | Illarramendi | |
| 3 | Modrić | |
| 2 | Di María | |
| 5 | Bale | |
| 5 | Cristiano Ronaldo ![]() ![]() | |
| 4 | Benzema ![]() |

