Ronaldo avancerer på topscorerlisten

Ronaldo scorede to gange på Vallecas

Real Madrids portugisiske verdensstjerne har haft en forrygende fodbold-uge, hvor han har tegnet sig for fem ud af ti mål. Dette har ligeledes bragt ham op på en delt førsteplads på topscorerlisten i La Liga BBVA med 13 mål – Diego Costa har scoret samme antal.

Ronaldos andet mål til stillingen 3-0 i Real Madrids favør mod Rayo, var ligeledes et jubilæumsmål for portugiserens vedkommende. Således har målmaskinen nu scoret imponerende 100 udebanemål for Real Madrid.

Ronaldo har scoringsmæssigt leveret et ganske flot kalenderår og i skrivende stund tegner han sig for 58 mål i alle turneringer.

Seneste artikler...