El Tridente på vej mod indbyrdes forståelse
Noget tyder på, at Real Madrids nye Tridente bestående af Karim Benzema, Gareth Bale og Cristiano Ronaldo er ved at finde ind i en indbyrdes forståelse.
I hvert fald har de tre spillere i de sidste tre kampe tegnet sig for Real Madrids 12 mål, hvor de også har assisteret hinanden indbyrdes. Således er Gareth Bale noteret for tre mål og fire assists, Benzema er noteret for tre mål og tre assists, mens Cristiano Ronaldo har scoret seks mål og været oplægger til et enkelt mål.
På lørdag kan El Tridente fortsætte samarbejdet, når en anden CL-deltager, Real Sociedad, kommer på besøg på Estadio Santiago Bernabéu.
