Tre point efter fejlfri første halvleg
Første spørgsmål op til dagens kamp var om Casillas havde generobret pladsen mellem stængerne efter sine solide præstationer i de seneste Champions League kampe. Dette blev dog allerede afkræftet før kick-off og dermed holdt Ancelotti fast i rollefordelingen mellem Iker Casillas og Diego Lopéz.
I forhold til de andre to spørgsmål, om henholdsvis forsvarets evne til rent faktisk at forsvare og El Tridentes fortsatte velfungerende stime stod det hurtigt klart, at El Tridente var på en mission. En mission om mål og helst mange af dem. Måske skulle de hvidklædte lige bruge ti minutter på at løbe sig varme, men herefter eksploderede første halvlegs målfest, hvor det ene flotte opspil blev afløst af det næste og som oftest med blafrende net bag en Bravo i Real Sociedad målet, som man til tider havde en smule ondt af.
Først efter 11 minutter, hvor et fremragende opspil blev sat i gang af Xabi Alonso på midten af banen. Herefter tog Benzema sig kærligt af bolden og fandt med en perfekt tværpasning en mere end fri Cristiano Ronaldo på kanten af det lille felt og med en hård afslutning gjorde portugiseren det til 1-0.
Ved målet til 2-0 var opspillet lige så godt, men denne gang var rollerne byttet om, så Ronaldo gjorde forarbejdet og Benzema lagde bolden i nettet. Bundsolidt og nemt så det ud. Herefter stod der Real Madrid på det hele og mens scoringen til 3-0 kom på et noget billigt dømt straffespark, så var halvlegens fjerde og sidste mål endnu engang en veludført omgang pasningsspil på kanten af feltet, der til sidst havnede hos Sami Khedira, der resolut trykkede af fra noget nær 11 meter og kronede dermed en stort set fejlfri halvleg af Los Blancos.
Det virkede, med rette, som om Real Madrid var tilfredse med den ganske komfortable føring ved pauseteen og derfor havde man også sat tempoet et gear eller to ned fra anden halvlegs start. Det nød Sociedad ganske godt af og udeholdet kom da også væsentlig bedre med og længere frem på banen i løbet af anden halvleg. Heldigvis blev det kun rigtig farligt efter en times spil, hvor Griezmann med et flot lob forpurrede endnu et cleansheet for Diego Lopez. Samtidig tog den baskiske angriber en smule hævn for det straffe, der nok burde være dømt mod ham minuttet forinden.
Et problem for Ancelotti er dog fortsat, at Real Madrid hverken kan eller bør køre en kamp hjem udelukkende ved at holde på bolden og forsvare sig gennem en hel halvleg. Heldigvis gav det kun bagslag en enkelt gang i dag, hvilket nok må tilskrives at modstanden trods alt kun var middelmådig. Men har man planer om at løfte trofæet med de store ører engang i maj, så går den slags defensiv sløseri altså ikke.
Og dermed også svaret på det sidste spørgsmål op til dagens kamp, for mens El Tridente i dag glimtede om kap, så er der forsat plads til forbedringer i en noget usikker forsvarsformation.
Mål: 5-1 (4-0): 1-0 Cristiano Ronaldo (12'), 2-0 Benzema (18'), 3-0 Cristiano Ronaldo (26') (straffe), 4-0 Sami Khedira (36'), 4-1 Griezmann (61'), 5-1 Cristiano Ronaldo (76')
Real Madrid: Diego Lopez, Carvajal, Pepe, Varane, Arbeloa, Khedira (Isco 77'), Xabi Alonso (Illarramendi 71'), Modric, Bale, Benzema (Morata 82'), Ronaldo
Real Sociedad: Bravo, Carlos Martínez (Ansotegui 59'), Mikel, Iñigo, José Ángel, Markel, Elustondo (Zurutuza 46'), Xabi Prieto, Vela, Griezmann, Seferovic (De la Bella 46')
Dommer: Miguel Martínez Munuera
Gule kort: Pepe (29'), Arbeloa (53'), Mikel González (76')
| 2 | Diego López | |
| 3 | Carvajal | |
| 3 | Pepe | |
| 3 | Varane | |
| 3 | Arbeloa | |
| 4 | Khedira ![]() | |
| 2 | Isco | |
| 3 | Alonso | |
| 2 | Illarramendi | |
| 3 | Modrić | |
| 3 | Bale | |
| 4 | Benzema ![]() | |
| 4 | Cristiano Ronaldo ![]() ![]() ![]() |

