England vil have Cristiano

Cristiano Ronaldo - kommende vinder af Balon d'or?

 

Englænderne opfandt fodboldden og derfor er de partout på hjemmebane, når der stilles spørgsmål til denne ædle sport.

 

Og skal man tage en nylig afstemning fra SkySports for gode varer, så vinder Cristiano Ronaldo Balon d'or for 2013.

I hvert fald har hele 83 procent af hjemmesidens brugere peget på den portugisiske verdenssstjerne som den retmæssige vinder af årets prestigefyldte titel.

 

Dermed distancerer Cristiano den forsvarende vinder Lionel Messi markant. Således får argentineren kun otte procent af stemmerne, Ribery står til seks, mens de resterende tre procent går til spillere i kategorien 'andre'.

 

Prisen skal dog ikke gives ud fra den generelle opfattelse hos engelske fodboldfans, men derimod er det landstrænere, anførere og udvalgte sportsjournalister, som skal afgive de endelige stemmer.

Seneste artikler...