AS: Brahim Díaz får to sæsoner i AC Milan

Den spanske sportsavis AS erfarer, at Real Madrid er nået til enighed med AC Milan om vilkårene for en ny lejeaftale med Brahim Díaz. 

Den 21-årige spanske offensivspiller skifter således til den italienske traditionsklub på en lejeaftale, der strækker sig over to sæsoner - det bliver et lejeophold uden købsklausul for Milans vedkommende, hvorfor Brahim vender tilbage til den spanske hovedstad i sommeren 2023, hvis alt går efter Real Madrids plan.

Real Madrid har været helt klare i spyttet overfor Milan i forhandlingerne, og man har efter sigende slet ikke vist interesse i at inkludere en købsklausul i lejeaftalen, selvom det hele tiden har været italienernes ønske, da man stadig har store forventninger til Brahim, som man i øvrigt har papirer på frem til sommeren 2025. 

Brahim har været en af Stefano Piolis helt store transfermål i sommerens transfervindue, da han spanieren imponerede stort i sin første sæson i den italienske Serie A med syv mål og fire oplæg.

Handlen forventes offentliggjort senere i dag.

Seneste artikler...