Real Madrid får vigtig sejr i stadion-planer

Real Madrid har fået en særdeles vigtig sejr i kampen om at modernisere Estadio Santiago Bernabéu.

 

I forbindelse med moderniseringen var man nemlig nået til enighed med det madrilenske bystyre om, at man afhændede nogle jordbesiddelser mod at få råderet over området mellem Estadio Santiago Bernabéu og Paseo de la Castellana.

 

Her vil man nemlig ophøre et hotel, parkeringshus og et gigantisk indkøbscenter på 12.000 m2, men den ide var det ikke alle, som brød sig om og en beboergruppe omkring Estadio Santiago Bernabéu gik derfor rettens vej for at få omstødt aftalen.

 

Det har de i dag fået afslag på og Real Madrid kan derfor nu arbejde videre, mens det madrilenske bystyre har fået råderet over indkøbscentret La Esquina del Bernabéu, hvor man nu vil lave en park. Herudover har man som nævnt også fået andre jordbesiddelser.

Seneste artikler...

Annonce