Cristiano Ronaldo på vej mod personlig rekord

Cristiano Ronaldo kan sætte en personlig rekord i de sidste to kampe i november måned, hvor Real Madrid har hjemmekampe mod Galatasaray og Valladolid.

Det sker, hvis han i de to kampe kan score minimum tre mål, idet han så vil have overgået sit højeste antal mål inden for en måned, nemlig 13 scoringer. Den hidtidige rekord blev sat i oktober 2010, hvor han scorede mod Deportivo (2), Danmark, Island, Málaga (2), Milan, Racing Santander (4) og Hércules (2).

I november måned har han foreløbig scoret to mål mod Rayo Vallecano, et mål mod Juventus, tre mål mod Real Sociedad og fire mål i de to kampe mod Sverige, samt altså weekendens scoring mod Almería.

Cristiano Ronaldo meldes dog tvivlsom til onsdagens kamp mod Galatasaray.

Seneste artikler...