Real Madrid følger Florian Wirtz
Ifølge spansk presse har Real Madrid et særdeles vågent øje til Bayer Leverkusens blot 18-årige stortalent, Florian Wirtz.
Han er den yngste til at debutere for Bayer Leverkusen, hvilket han gjorde i forrige sæson, hvor han formåede at blive yngste målscorer i Bundesligaens historie og sidste år fik han for alvor chancen som afløser for Kai Havertz og det gjorde han overbevisende med 8 mål og 8 assists.
I denne sæson har han fortsat de lovende takter og efter de første 8 kampe er han noteret for 6 mål og 4 assists. Det har for alvor vækket de største klubber i Europa og Real Madrid kan således forvente hård konkurrence fra Manchester City, Manchester United, Chelsea og selvfølgelig Bayern München, som altid står klar til at snuppe liga-konkurrenternes bedste spillere.
Florian Wirtz er allerede noteret for tre landskampe for Tyskland og prisen menes at ligge i omegnen af 100 millioner €.
