Iker Casillas til Manchester City?
Dagens store AS-nyhed har naturligvis vakt stor opsigt, men avisen erfarer, at Manchester City pønser på at hente Real Madrids målmandslegende, Casillas, der siden Mourinho placerede ham på bænken i sidste sæson, har fristet en tilværelse som reservemålmand i sin hjerteklub. Med trænerrokaden i sommers, forventede mange at Casillas igen var at finde mellem stængerne i Real Madrids stærkeste holdopstilling, men Ancelotti var imidlertid af en anden opfattelse - den samme som Mourinho: Diego López’ kvaliteter er Casillas’ mangler og disse er uundværlig i nutidens fodbold.
Manchester City har store målmandsproblemer. Joe Hart har mildest talt haft en miserabel sæsonstart, hvor han pt. agere reserve for den lidt ukendte rumæner, Pantilimon. Pellegrini skulle således mene, at Casillas ville være den perfekte løsning på Manchester-klubbens problemer, om end Pantilimon har stået en håndfuld habile kampe.
Casillas selv ønsker eftersigende ikke at forlade Real Madrid til vinter, men dette kan vise sig at være et dumt valg af målmanden, der har store ambitioner om at komme med til VM. Disse er dog vanskelige at efterleve som reservemålmand
Casillas finder derfor sig selv i et stort dilemma. Bliver han i Real Madrid, er han ikke det naturlige valg til sommerens VM-slutrunde, da Valdes simpelthen er for stærkt spillende i indeværende sæson. Forlader han Real Madrid og bliver førsteholdsmålmand hos sin nye arbejdsgiver, øger Casillas uden tvivl sin chance for at være det foretrukne målmandsvalg for det spanske landshold til det forestående VM.
Hvad mener I, er Casillas i gang med sin sidste sæson i Real Madrid eller får han overbevist Ancelotti om, at han er det retmæssige førstevalg? Diskutér gerne dette i vores forum.
