Beskæmmende, svagt og chokerende
Sergio Ramos skældte ud. Sådan lidt til højre og venstre. Med bebrejdende pegefingre, løftede øjenbryn og store bogstaver. Som anfører og
forsvarets rutinerede indslag måtte det være sådan, at det netop var ham, der tog ansvar. Og Sergio Ramos havde så absolut masser at brokke sig over.
For Real Madrid leverede overordnet set en decideret ugidelig indsats, hvor Ancelottis udvalgte primært brugte spilletiden på fejlafleveringer, unødvendige frispark og en håbløs slåen ud med armene mentalitet.
Gæsterne magtede ikke at score og Olímpic de Xativa havde ikke det store behov for at jagte en scoring. Dermed endte det som det
startede og det kan ingen af madrilenerne for alvor være utilfredse med. Dertil var indsatsen, viljen og de fysiske investeringer simpelthen for fraværende.
Og naturligvis skal det give nogle forskydninger, når flere af de normale stamspillere ikke er på banen, men som fan burde man dog forvente, at reserverne ville yde deres ypperste for at vise, at de fortjener en stamplads i fremtiden. Det var langt fra tilfældet. For nu at sige det pænt!
Casemiro var tungere end en kornfed amerikansk teenagepige fra sydstaterne, Moratas tekniske indsats mindede om en små-handikappet serie-5-spiller og Jesé var cirka ligeså farlig som en bankrøver med plastikbestik. Nej – kønt var det så absolut ikke. Og det er faktisk decideret beskæmmende, at der ikke er mere vildskab eller sejrslyst involveret i en kamp mod et klart undertippet La Segunda B-hold.
Der er returkamp den 18. december, mens næste opgave er på tirsdag mod FC København. Og bedømt ud fra i aften, så har Ståle Solbakken
og resten af københavnerne absolut intet at være bekymret for.
Olímpic de Xativa – Real Madrid 0-0 (0-0)
Advarsler
Olímpic de Xativa : Alcazár
Real Madrid: Casemiro
Dommer:
Fernández Borbalán
Olímpic de Xativa
Francis – Peris, Pepín, Mendoza, Alcázar – Belda, Rifaterra (76. min., Vaquero), Samu, Denis – Marenyá (80. min., Pifarré) – Christian (65. min, Franch)
Real Madrid
Casillas – Arbeloa (45. min., Marcelo), Nacho, Ramos, Carvajal – Casemiro, Illarramendia – Jesé, Isco (74. min., Modric), di María (57. min., Benzema) – Morata
| 3 | Casillas | |
| 2 | Arbeloa | |
| 2 | Nacho | |
| 3 | Ramos | |
| 1 | Carvajal | |
| 3 | Marcelo | |
| 2 | Casemiro | |
| 2 | Illarramendi | |
| 3 | Isco | |
| 1 | Di María | |
| 3 | Modrić | |
| 2 | Jesé | |
| 1 | Morata | |
| 3 | Benzema |
