En bekymrende statistik
Da Real Madrid tabte til Celta i går aftes, var det ikke bare et nederlag men en udligning af flest nederlag på en sæson under Jose Mourinho.
Dette nederlag var det sjette i sæsonen, og det kommer meget tidligt i sæsonen hvis man tænker på at Mourinho kun tabte seks kampe, i hele hans første sæson i klubben. I sidste sæson, blev det til fem nederlag i alle konkurrencer.
I hans første sæson tabte holdet også seks kampe, men i denne sæson har de gjort det på 26 kampe og ikke på 59 som man nåede at spille i 10/11 sæsonen. Tre af disse nederlag var til Barcelona (to i ligaen og et i CHL), et i Copa’en mod Levante (Hvor man allerede havde slået dem 8-0 på Bernabeu), et i Pamplona og to på hjemmebane som slukkede drømmen om mesterskabet i den sæson.
I sidste sæson satte Real Madrid en rekord, som de ikke kan nå at slå nu. De tabte kun fem kampe, en gang færre end de har tabt nu, men over 58 kampe. I ligaen tabte man på udebane til Levante, mens resten af nederlagene var til Barcelona og Bayern München.
Dette efterlader et bekymrende indtryk, om et Madrid hold som bestemt har haft deres problemer i denne sæson, specielt på udebane.
Skrevet af: Anders
