God økonomi i spansk Super Cup
Den spanske Super Cup skal som bekendt afvikles i Saudi Arabien i de kommende år frem til 2029 og det sker naturligvis ene og alene af økonomiske årsager.
Ifølge spanske AS er der ganske gode penge i det, ikke blot for de fire deltagere, men også for en række spanske klubber i de lavere rækker. Det saudiarabiske styre betaler angiveligt i omegnen 40 millioner € for årets spanske Super Cup og de fordeler sig således:
20 millioner € til fordeling mellem de fire klubber (Real Madrid og Barcelona deler 12,5 millioner € mellem sig, Atlético Madrid får 4,5 millioner €, mens Ath. Bilbao må nøjes med 2,5 millioner €.)
20,5 millioner € til spansk fodbold generelt og særligt de ikke-professionelle klubber.
Her har journalisten Antón Meana fra Cadena SER beregnet, at en klub i den tredjebedste spanske række står til at få 145.000 €, hvilket er 325% mere end før aftalen med Saudi Arabien.
Klubber i den fjerdebedste række får 55.000 €, hvilket er 550% mere end før.