Alaba ude af Super Cup-finale
Real Madrid måtte undvære David Alaba i onsdagens semifinale mod Barcelona i den spanske Super Cup og alt peger i retning af, at man også er uden østrigeren i morgendagens finale mod Ath. Bilbao.
Alaba træner nemlig fortsat ikke med og dermed er det tvivlsomt, om Carlo Ancelotti tør satse på ham, især med henblik på, at der i den kommende tid venter en meget spændende og vigtig periode for Real Madrid.
I David Alabas fravær ser det ud til, at Nacho endnu en gang bliver makker til Eder Militao i det centrale forsvar, mens Lucas Vázquez tager over for corona-ramte Dani Carvajal på højrebacken.