Ancelotti om Bale og Hazard: Konkurrencen er hård

Ancelotti presse celta

Real Madrid spiller i morgen på udebane imod Elche i Copa del Rey. På pressemødet før kampen åbnede Carlo Ancelotti dog med nogle ord om legendariske Paco Gento, der døde tirsdag:
- Jeg vil starte med at hylde Gento, en unik person, som altid vil være i vores hjerter.

Herefter sagde Ancelotti om kampen:
- Det er endnu en kamp, der absolut skal vindes. En knockout-kamp i en turnering, som vi glæder os til ligesom alle andre turneringer. Vi er forberedte, og det skal vi også være, for Elche har været i god form på det seneste. Målet er at vinde kampen. Vi vil gå videre, og jeg kommer til at stille med det stærkest mulige hold, dog med øje for trætheden hos de spillere, der spillede Super Cup-finale imod Athletic søndag aften. Courtois er ikke klar og kommer ikke til at være der. Asensio, Mariano, Carvajal og Vallejo er også ude.

Ancelotti blev spurgt yderligere ind til Gento, og her sagde han:
- Jeg mødte ham flere gange i min første periode i klubben. Jeg har ikke set ham i min anden periode, men i går snakkede jeg med hans kone, og vi havde en lang snak om ham. Det, der virkelig skilte sig ud ved ham, var, udover det han gjorde på banen, hans ydmyghed. Han var en meget ligetil person – den type person som jeg virkelig kan lide.

Om Eden Hazard:
- Der er konkurrence på holdet, og jeg ønsker at vælge de bedste spillere til hver kamp. Mange spillere er påvirket af konkurrencen, det vil jeg ikke benægte, jeg vil være ærlig omkring det. Han træner og venter på at blive valgt af sin træner. Når det sker, så er spilleren klar. I øjeblikket er han stadig Real Madrid-spiller. Han træner og er fokuseret. Mere er der ikke at sige.

Om Thibaut Courtois:
- Han er ikke klar, og det vil han ikke være i et par dage, ikke længere end det. Jeg kan ikke sige hvorfor af private årsager, men jeg er ikke i tvivl om, at han er klar søndag.

Om Gareth Bale:
- Han har det fint. Han var ikke med i Saudi Arabien, men han træner med og er klar. Han er med i truppen, og alle, der er med, har muligheden for at spille fra start, at komme ind eller ikke at spille.

Ancelotti blev spurgt yderligere ind til situationen med Bale og Hazard, og her tilføjede han:
- Det er simpelt, der er intet underligt imellem os. Der er konkurrence om positionerne, og træneren, som er mig, skal vælge de bedste, og jeg prøver at være så retfærdig som muligt. Jeg vælger de bedste til at vinde kampen. Men det, der sker i store klubber, er, at der er meget konkurrence. Jeg kunne også snakke om Nacho, Marcelo, Ceballos, Isco, Jovic… spillere med en masse kvalitet, som gennemlever det samme som Bale og Hazard.

Om Vinícius:
- Jeg mener, at han skal stoppe med at spille, når vi ser, at han er træt, når han ikke kan vise sin kvalitet på banen eller er skadet. Jeg hviler ham ikke, fordi måske er han træt om to måneder. Hvis han er træt om to måneder, så skifter jeg ham ud. I øjeblikket ser jeg ham ikke rigtig træt, så jeg mener, at han kan spille.

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.