Marcelo-karantæne fastholdes

Real Madrid var ikke sene til at anke Marcelos karantænestraf på tre spilledage efter udvisningen mod Elche i Copa del Rey-ottendedelsfinalen.

Den sag er nu behandlet og det spanske fodboldforbund fastholder straffen og dermed er brasilianeren først til rådighed i en eventuel finale, idet han skal afsone i kvartfinalen mod Ath. Bilbao, samt de eventuelle to semifinale-opgør efterfølgende.

Marcelo fik en spilledags karantæne for udvisningen, men hertil blev så lagt yderligere to spilledage, fordi han fortalte dommeren, at han var dårlig, hvilket blev bemærket i den efterfølgende kamprapport.

Seneste artikler...

Annonce