Spansk presse: Palmeiras giver grønt lys til Endrick-forhandlinger

RealMadrid Logo

Ifølge spansk presse har Palmeiras givet tilladelse til, at deres 15-årige stortalent, Endrick, kan forhandle med europæiske klubber.

Her er Real Madrid langt fremme, idet klubbens chefscout Juni Calafat er tæt på situationen og han bliver også manden, der skal føre forhandlingerne på Real Madrids vegne, idet han har kontakter i alle de største klubber i Brasilien.

FIFAs regler foreskriver dog på nuværende tidspunkt, at Endrick først kan skifte til en europæisk klub, når han fylder 18 år og derfor er en del af forhandlingerne også at få lavet en plan sammen med Palmeiras for Endrick, der fylder 16 år til sommer og derefter får tilbudt en professionel kontrakt i den brasilianske klub, som samtidig betyder, at man kan hæve frikøbsklausulen.

Endrick, der allerede nu beskrives som et fænomen og sammenlignes med legender som Ronaldo Nazario og Romario, har Cristiano Ronaldo som sit store idol og skal blandt andet være i kontakt med Vinícius Junior, der for nylig har sendt en Real Madrid-trøje til ham.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce