Spansk presse: Fran García hentes tilbage

Ifølge flere spanske medier har Real Madrid fundet den venstreback, som i den kommende sæson skal tage over for Marcelo.

Og det bliver ikke Miguel Gutiérrez, som ellers flere gange har fået chancen på førsteholdet. Derimod bliver det Rayo Vallecanos unge Fran García, som har en fortid i Real Madrid som Canterano, inden han blev sendt til den lille forstadsklub.

Her blev han udstyret med en kontrakt, hvor der er en tilbagekøbsklausul og den vil Real Madrid nu angiveligt udnytte. Og derfor kan man hente ham for 5 millioner €.

Den 22-årige venstreback har spillet 24 kampe for Rayo Vallecano i denne sæson.

Seneste artikler...

Annonce