El Mundo: Real Madrid vil købe Palacio de Congresos

ESB udefra1

Ifølge spanske El Mundo overvejer Real Madrid nye og store investeringer i forhold til moderniseringen af Estadio Santiago Bernabéu.

Man skal nemlig være parate til at investere i Palacio de Congresos, som har været lukket siden 2012 og som råder over mere end 1600 parkeringspladser. Investeringen skal laves sammen med IFEMA, som er et af Europas største eventfirmaer.

Palacio de Congresos er et 40.000 m2. stort center, hvor der tidligere har været holdt store konferencer og messer og for Real Madrids vedkommende er man særligt interesseret i at benytte det på kampdage, hvor man i særlig grad har brug for parkeringspladser mv.

Real Madrid og IFEMA kan regne med opbakning fra byens borgmester og Atlético Madrid-fan, José Luis Martínez-Almeida, som gerne ser at der kommer liv i den smukke bygning med Joan Miro-mosaikken, som pryder forsiden og Palacio de Congresos kan angiveligt erhverves for 67 millioner €.

Palacio de Congresos er placeret lige over for Estadio Santiago Bernabéu på den anden side af den store vej, Paseo de la Castellana, og ligger på den måde perfekt i forhold til parkering og andre events end dem, som det nye Estadio Santiago Bernabéu skal afholde.

 

Seneste artikler...

Annonce