Ancelotti tilfreds med lodtrækning
Carlo Ancelotti var ikke utilfreds med dagens lodtrækning til ottendedelsfinalerne i Champions League, hvor Real Madrid skal op mod tyske Schalke 04. Men samtidig manede han også til besindighed:
- Det er et hold, som har erfaring. Det er hverken godt eller skidt. Det er ottendedelsfinalerne i Champions League og vi skal gøre det maksimale i begge kampe. Det er en meget vigtig turnering og vi skal være klar og gøre det ypperste. Vi har drømme og forhåbninger om at gå videre til kvartfinalerne. I Champions League skal man gøre sit bedste i alle kampe, være koncentrerede og motiverede. Vi må ikke fejle i et eneste opgør i denne turnering.
Real Madrid starter i Tyskland og har altså hjemmebane i returkampen.
