Benzema med 400 sejre i Real Madrid-trøjen
Karim Benzema sikrede Real Madrid de tre point i går aftes imod Rayo Vallecano med sit sene mål, og dermed kom franskmanden op på 400 sejre i Real Madrid-trøjen.
De 400 sejre er kommet i løbet af 590 kampe over snart 13 sæsoner, og Benzema er godt i gang med at højne sin status i klubbens historie. Han er nummer otte på listen over spillere med flest kampe for klubben, og med 305 mål har han scoret fjerdeflest for klubben.
De 400 sejre fordeler sig således: 286 i LaLiga, 74 i Champions League, 24 i Copa del Rey, otte i VM for klubhold, fem i den spanske Super Cup og tre i den europæiske Super Cup. Det var i mesterskabssæsonen under José Mourinho i 2011/12, at Benzema vandt flest kampe i alle turneringer med 40 styks.