Courtois: Dårlige baner er ikke godt for LaLigas image

COURTOIS 01

Thibaut Courtois var nok engang afgørende for Real Madrid i går aftes i kampen mod Rayo Vallecano, hvilket også gav ham prisen som kampens spiller her på siden. Efter kampen udtalte belgieren sig om opgøret.

Courtois kritiserede blandt andet banen, der så temmelig slidt ud, måske for at forhindre Real Madrid i at kunne få spillet til at flyde:
- Det var en hård kamp. Banen var ikke god, og der er altid pres på fra publikum. Vi spillede godt i første halvleg, men vi formåede ikke at score. I anden halvleg havde de et hovedstød fra et hjørnespark og derefter endnu en chance. At holde rent bur var afgørende for sejren.

- Det er altid bedre at spille på en god bane. Alle har deres eget budget, og alle gør tingene på deres egen måde, men jeg mener ikke, at det er godt for LaLiga. Hvis vi vil have det bedste image, så skal banen være god, men det er ikke altid nemt.

Courtois sagde yderligere:
- Vi tabte bolden på midten, men mest på grund af banen. Vi leverede en komplet præstation, vi fik bare ikke målet tidligere.

Om Karim Benzema og Vinícius, der skabte målet:
- De har spillet sammen i næsten fire år nu. De er to store spillere og forstår hinanden.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce