Benzema og Courtois kan sætte milepæl

RealMadrid Logo

Karim Benzema og Thibaut Courtois har været særdeles toneangivende i denne sæson for Real Madrid og sammen kan de være med til at sætte en milepæl i klubbens historie.

Det er nemlig hele 35 år siden, at Real Madrid sidst havde både Zamora- og Pichichi-titel, altså bedste målmand og topscorer i LaLiga.

Karim Benzemas scoring i weekenden mod Rayo Vallecano bragte ham op på 19 sæson-scoringer og det seks mål mere end Raúl de Tomás (Espanyol), Vinícius og Enes Ünal (Getafe) og meget skal derfor gå galt, hvis ikke franskmanden skal løbe med Pichichi-titlen.

I målet har Thibaut Courtois holdt modstanderne fra scoring i de seneste fire kampe og han har kun indkasseret 20 mål i de 26 spillede kampe og det er nok til en førsteplads netop nu, idet titlen kun kan tildeles en målmand, der har spillet minimum 28 kampe og minimum 60 minutter i hver kamp.

Her er den belgiske målmand tættest på at nå de 28 kampe og blandt de målmænd, der har samme kamp-antal, har han bedste gennemsnit.

Sevillas målmand, Bono, har dog kun indkasseret 13 mål i 22 kampe og derfor er han også en absolut kandidat til titlen.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce