AS: Xabi Alonso afviser kontraktforlængelse
Spanske AS mener at vide, at Xabi Alonso ikke forlænger med Real Madrid og det skyldes både økonomiske og personlige motiver.
Angiveligt skal Xabi Alonso have afvist en lønforhøjelse til 6 millioner €, idet han ønsker at tjene det samme som spillere som Casillas, Benzema og Ramos, hvilket Real Madrid skal have afvist.
Samtidig går der forlydender om, at Xabi Alonsos hustru, Nagore Aramburu, ønsker at komme væk fra Madrid og returnere til England og her står de to Manchester-klubber tilsyneladende klar med en kontrakt til Xabi Alonso, som allerede om ti dage kan forhandle frit med andre klubber.
Også Juventus har vist interesse for den stærke midtbanespiller.
