Ancelotti lettet over sejr: Kunne have været en bananskræl

ancelotti levante

Real Madrid kørte en stensikker 2-0-sejr i hus i går aftes imod Getafe, og dermed fik man en god optakt til Chelsea-kampen, idét flere af holdets bærende spillere fik en hel kamps pause, mens andre kunne blive taget ud i løbet af kampen.

Carlo Ancelotti sagde efterfølgende om kampen:
- Det var en virkelig god aften. Getafe slog os i januar, og vi var bekymrede, fordi vi kom lige fra Champions League, og vi kunne have dummet os. Gutterne, der spiller mindre såsom Marcelo og Camavinga, hjalp holdet og var klar til tjeneste. Vi er i ret god form. Vores stime fra oktober til december var rigtig god, og vi opbyggede et forspring i LaLiga. Nu er holdet i god form, og det er vi nødt til at fortsætte.

- Vi tabte ikke hovederne efter Barcelona-kampen. Vi havde forspringet, og vi skal håndtere det klogt. I dag (i går, red.) kunne have været en bananskræl efter Champions League-kampen, men holdet reagerede flot, vi kontrollerede bolden, pressede godt og tog ingen unødige risici nede bagi. Alt gik rigtig godt.

Casemiro scorede åbningsmålet men dummede sig få minutter senere ved at brokke sig til et gult kort, der giver ham karantæne i den kommende ligakamp imod Sevilla. Om det sagde Ancelotti:
- Han er ikke tilgængelig imod Sevilla, men med den måde som Camavinga og Valverde spiller, viser det, at dette hold ikke kun handler om elleve spillere. Det er svært at finde nogen som Casemiro. Kroos og Camavinga har forskellige egenskaber. Hvis du vil spille op bagfra, er Kroos en mulighed, men det afhænger af, hvordan man vil tilgå kampen.

Spurgt ind til om den spanske liga er den mest særlige, svarede Ancelotti:
- Det er svært at sige, fordi alle titlerne er vigtige. Jeg vil ikke dvæle ved det, fordi ligaen er ikke afgjort endnu. Vi har forspringet, men vi mangler også virkelig hårde kampe. Jeg vil hellere svare på dette spørgsmål i slutningen af sæsonen.

Om Gareth Bale:
- Det generede mig ikke, at han blev piftet af. Han træner godt, og han ønsker at arbejde hårdt for holdet. Det er det vigtigste. Vi har brug for alle, og det er meget vigtigt for fansene og spillerne at være forenede.  

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.