Kommer Blaise Matuidi gratis?
Real Madrid venter stadig på svar fra Xabi Alonso i forhold til en snarlig kontraktforlængelse, men i kulissen arbejder man angiveligt på at finde hans afløser og man har flere spillere i kikkerten, heriblandt Ilkay Gündogan, som dog vil være en meget dyr afløser.
Men ifølge Lainformacion.com har Real Madrid måske en helt gratis midtbanespiller på hånden, nemlig Paris SGs Blaise Matuidi, som også har kontraktudløb til sommer og derfor allerede fra 1. januar kan forhandle frit med andre klubber.
Og selv om man på ingen måde kan sammenligne Blaise Matuidi med Xabi Alonso i forhold til det spillemæssige, så menes det at den franske midtbanespiller kan blive en vigtig brik i Carlo Ancelottis spilsystem.
