Benzema kåret til bedste LaLiga-spiller for april
Karim Benzema har modtaget prisen for månedens LaLiga-spiller i april, hvor Real Madrid vandt holdets fem kampe imod Celta Vigo, Getafe, Sevilla, Osasuna og Espanyol.
I de fem kampe scorede Benzema fire gange fordelt på to imod Celta, det afgørende og sene mål imod Sevilla samt et enkelt mål imod Espanyol, hvorefter Real Madrid kunne krone sig som spanske mestre.
Benzema ligger tilmed lunt i svinget til at blive kåret til sæsonens LaLiga-spiller med sine 26 ligamål, der er ni flere end nummer to på listen, Iago Aspas.