Truppen imod Levante, LaLiga, 36. spillerunde
Torsdag aften møder Real Madrid det nedrykningstruede Levante-hold hjemme på Estadio Santiago Bernabéu, og igen bærer Carlo Ancelottis kamptrup præg af, at man helt udelader de spillere, der kunne risikere at forværre diverse skavanker.
Således er Eden Hazard og David Alaba fortsat ikke klar efter deres skader, men derudover er der en del flere afbud fra spillere, der døjer med diverse småproblemer. Det gælder Dani Carvajal, Marco Asensio, Gareth Bale, Dani Ceballos og Isco.
Det har givet plads til to Castilla-spillere i truppen, nemlig centerbacken Mario Gila og kantspilleren Peter González, der begge har fået deres førsteholdsdebut i løbet af sæsonen.
Truppen imod Levante:
Målmænd: Courtois, Lunin og Fuidias.
Forsvar: Militão, Vallejo, Nacho, Mendy og Gila.
Midtbane: Kroos, Modrić, Casemiro, Valverde, Vázquez, Camavinga og Peter.
Angreb: Benzema, Jović, Vinícius, Rodrygo og Mariano.
|
|