Spansk presse: Bale har tilbudt sig til Atlético Madrid
Gareth Bale er fortid i Real Madrid til sommer og det er godt for alle parter.
”Den walisiske parasit”, som han er blevet døbt i spansk presse er dog tilsyneladende fortsat glad for den spanske hovedstad, for ifølge Pedro Morata fra programmet El Partidazo på Cadena Cope har Gareth Bales agent, Jonathan Barnett, kontaktet Atlético Madrid for at tilbyde ham til klubben i den kommende sæson, men tilbuddet blev venligt, men bestemt afvist.
Gareth Bale og Wales spiller inden længe kvalifikationskamp om den sidste plads ved VM i Qatar og der spekuleres kraftigt i, at Bale indstiller karrieren – hvis man kan tale om en sådan – hvis ikke det lykkes at komme med til slutrunden.
|
|