Ancelotti skriver Champions League-historie i aften

Om Real Madrid vinder aftenens Champions League-finale mod Liverpool eller ej, så skriver Carlo Ancelotti sig ind i historiebøgerne med sit helt eget kapitel i den store europæiske klub-turnering. 

Således bliver Real Madrids italienske træner den første til at stå i fem Champions League-finaler som træner. Store trænere som Miguel Muñoz, Lippi og Ferguson står alle noteret for fire Champions League-finaler. Klopp tangerer de tre sidstnævnte efter aftenens finale. 

Ancelotti førte Real Madrid til Champions League triumf i 2014 mod Atlético Madrid, hvor Sergio Ramos aka. Mr. 92:48 steg til vejrs og headede kampen ud i forlænget spilletid. I den forlængede spilletid var Real Madrid ganske enkelt en alt for stor mundfuld for Atlético Madrid, og man vandt kampen 4-1 på mål af Bale, Marcelo og Cristiano Ronaldo.

Udover finalerne med Real Madrid, har Ancelotti også stået i Champions League-finalen med AC Milan hele tre gange. Første gang i 2003, hvor italienerne slog Juventus efter straffesparkskonkurrence. Herefter i 2005, hvor man tabte til Liverpool efter straffesparkskonkurrence og sidste gang i 2007, hvor man tog revanche over Liverpool og vandt 2-1.

Vi håber naturligvis, at Ancelotti kommer til at fejre sin store personlige bedrift med endnu en Champions League-titel til samlingen. 

Seneste artikler...

Annonce