Courtois Champions League-finalens MVP

Thibaut Courtois blev ganske fortjent hædret med kampens spiller for sine pragtredninger i Champions League-finalen mod Liverpool, hvor belgieren særligt tog sig kærligt af alt fra Mohamed Salahs venstreskøjte.

Den 30-årige belgier havde følgende kommentar efter kampen:
- Jeg fortalte pressen inden kampen, at Real Madrid ville vinde, fordi det er i klubbens DNA. Mange kritiserede mig, men vi har igen bevist, hvem der er kongerne i europæisk fodbold.
Ingen skulle komme i vejen for min drøm om at vinde Champions League i dag. Jeg ville gøre alt for at opfylde min drøm.

De sociale medier bugnede af roser rettet mod Courtois under og efter kampen, men dette tweet fra San Iker tog prisen for det bedste af dem alle... især hvis man husker spanierens egen pragtkamp i 2002 mod Leverkusen:

Courtois er den blot tredje målmand i Champions Leagues historie til at modtage prisen som kampens spiller. Kahn nappede hæderen i 2001 og van der Saar i 2008 - disse finaler blev afgjort fra 11-meter-pletten.

Seneste artikler...

Annonce