Iscos afskeds-salut med stikpille til Mbappé

Isco har i dag lagt en farvel-besked ud på de sociale medier, hvor han takker for tiden i Real Madrid.

Han skriver følgende:
Da jeg var i Málaga og vidste at jeg skulle væk, havde jeg allerede en aftale med en anden klub. Men så kontaktede Real Madrid mig og Real Madrid kan og bør man ikke sige nej til, selv om der altid er undtagelser (efterfulgt af en skildpadde-emoji og en grine-emoji, red.)

Jeg husker at have fortalt mine venner ”For pokker, det er længe siden at Real Madrid vandt Champions League og jeg forudser at det snart sker igen”. Og så kom La Décima og alt der kom derefter er historie.

Ni år senere slutter min karriere i den klub, som har gjort det muligt at få opfyldt alle de drømme, jeg havde som barn.

Udover at have opfyldt mine drømme, vundet flere titler end jeg turde håbe på, spillet med de største spillere, lært utrolige folk at kende: Jeg har haft det fuldstændig forrygende.

Jeg tager uden tvivl alt det positive med mig og det håber jeg også at I gør!!

Jeg vil gerne takke holdkammerater, trænere, trænerstab, fysioterapeuter, hjælpere og arbejdere i Valdebebas og på Estadio Santiago Bernabéu for alt det arbejde, deres glæde og al den støtte i verden, som man kunne ønske sig og som jeg aldrig har manglet.

Jeg vil også gerne takke tilhængerne, som har støttet mig på utroligvis fra første dag og som støtter dette hold overalt i verden.

Hasta siempre y hala Madrid.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce