Camavinga nomineret til Golden Boy
Der er blevet udvalgt en liste over 100 spillere, der kan vinde prisen som Golden Boy i 2022, og her er Real Madrid repræsenteret af Eduardo Camavinga.
Prisen uddeles af Tuttosport til den bedste spiller i Europa på under 21 år. Vinderen udvælges på baggrund af stemmer fra 40 sportsjournalister fra rundt omkring på kontinentet. Spilleren skal være født efter den 1. januar 2002, hvilket Camavinga opfylder, da han er født den 10. november 2002.
Camavinga spillede i sin første sæson 40 gange for Real Madrid, hvor han undervejs scorede to gange og lavede to assists. Derudover blev det til tre trofæer i form af den spanske Super Cup, LaLiga og Champions League.