AS: Asensio kan ende i Liverpool

Marco Asensio tilbragte en stor del af sæsonen som starter for Real Madrid, men efterhånden som vi kom længere hen på foråret, kom Asensio længere og længere væk fra startopstillingen. 

Pludselig var Fede Valverde den foretrukne spiller til højrekanten, og hvis det ikke var ham, så var det ofte Rodrygo. 

Asensio har kun ét år tilbage af sin kontrakt, så det betyder også, at der skal træffes en beslutning. Enten skal han sælges eller også skal man forlænge. 

Og hvis han skal sælges, så står Liverpool, ifølge AS, klar til at overtage den spanske flødefod, hvis han vælger at drage videre. Spilleren selv er på ferie og har overladt en stor del af beslutningen til sin agent, Jorge Mendes. 

Problemet med Liverpool er bare, at heller ikke her er Asensio garanteret spilletid, og chancen for at være i startopstillingen må siges at være lille, da konkurrenten vil være Mohamed Salah. 

I AC Milan er de knap så stærkt besat, og også de italienske mestre er interesserede i Asensios talenter. Her er man dog overbevist om, at spilleren ønsker at blive i Real Madrid og at det derfor bliver vanskeligt at lokke ham til Milano.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce