Italiensk transfer-mogul: Real Madrid øjner aftale med Fabián Ruiz i 2023

RealMadrid Logo

Real Madrid står allerede med en fornem bredde centralt i banen, hvor man råder over dygtige spillere som Toni Kroos, Luka Modric, Eduardo Camavinga, Dani Ceballos og Fede Valverde - lidt dybere Casemiro og Aurélien Tchouaméni ditto. 

Det betyder ingenlunde, at Florentino Pérez og co. hviler på laurbærrene i kulisserne i forhold til at fremtidssikre midtbanen. Således rapporterer den skarpe italienske transfer-mogul, Fabrizio Romano, at Real Madrid lurer på at lande Fabián Ruiz på en fri transfer i sommeren 2023 - en mulighed spansk presse har spekuleret i tidligere. 

Carlo Ancelotti skulle være stor fortaler for den 26-årige spaniers kvaliteter centralt i banen, og han hentede da også midtbanespilleren til Napoli tilbage i 2018.

Han er spanier. Han er landsholdsspiller. Han er talentfuld. Han er knaldhamrende dygtig. Det er selvsagt forskellige parametre, der tiltaler Real Madrid, ligesom man på ledelsesgangene også er bevidste om den snarlige udløbsdato på Kroos og Modric.

Jude Bellingham er også et navn, der står højt på Real Madrids ønskeliste over midtbanespillere i 2023.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce